Christian Lund

Christian Lund

Uddannet fra musicalakademiet i Fredericia 2008 og har siden arbejdet freelance som skuespiller, sanger og musicalperformer i en længere række musical- og musikteaterforestillinger i Danmark bl.a. Disneys Klokkeren fra Notre Dame og Den Lille Havfrue (Fredericia Teater), Phantom of The Opera og Book of Mormon (Det Ny Teater), Grease og Dirty Dancing (One And Only Musical Teater. Dertil sideløbende koncerter med alt fra en pianist, over big band til symfoniorkestre. I England har Christian desuden medvirket i bl.a. Chess In Concert og The Night of 1000 Stars (Royal Albert Hall) samt Best of Rock Musicals (Eventim Apollo). Dertil lægger Christian stemme til tegnefilm, speaks mv. og kan bl.a. høres som Prins Hans i Disneys Frost. Christian er desuden en kreativ entreprenør helt ind i knoglerne og for at udvide sin værktøjskasse som projektleder og producent har han suppleret en professionsbachelor i Leisure Management 2020, hvilket er en både teoretisk og praktisk management-uddannelse indenfor oplevelsesindustrierne. Som netop projektleder og producent er han idémand bag og vært ved arrangementet Backstage OPEN. Backstage OPEN er en musikalsk legeplads – et kreativt frirum - hvor vi hylder live scenekunst med en musikalsk åben scene (open mic). Du evt. kan læse mere i SOLISTEN (april 2020). Christian er medlem af Dansk Skuespillerforbund og har her været aktiv i musicaludvalget i omkring 10 år.